Hvis du har en Bluetooth-kompatibel blodsukkermåler (BG), kan du nemt synkronisere dine enhedsdata direkte med din Glooko®-konto via Glooko-mobilappen.
(Er du usikker på, om din enhed er kompatibel? Besøg siden Kompatibilitet med Glooko).
Før du kan komme i gang, skal du have adgang til:
- Glooko-mobilappen (Android eller iOS)
- Din kompatible blodsukkermåler
Sådan parres og synkroniseres din måler
Din måler skal parres med din Glooko-konto, før du kan synkronisere dine data. Dette kræver, at den parres, hver gang du logger ud af din konto, får en ny måler eller mobilenhed eller sletter den aktuelle parring.
BEMÆRK: Hvis din måler nogensinde er blevet parret med en anden Glooko-konto eller mobilenhed, skal du først ophæve alle tidligere forbindelser (via menuen Indstillinger > Bluetooth på din mobilenhed), før du parrer med din nuværende konto. Du skal også aktivere Bluetooth på din mobilenhed og sikre, at du bruger den nyeste version af Glooko-mobilappen (for de bedste resultater foreslår vi, at du sletter eller afinstallerer din nuværende app, før du geninstallerer).
- Fra startsiden, tryk da på Synkroniser enhed
- Tilføj og/eller vælg den enhed, du ønsker at parre, via menuen Synkronisering.
- Hvis din måler fremgår af listen, skal du trykke Opret forbindelse ud for navnet på den måler, du ønsker at parre.
- Hvis din måler ikke fremgår af listen:
- Tryk på Tilføj ny enhed
- Tryk for at sætte et flueben () ud for Blodsukkermålere, og tryk derefter på Fortsæt.
- Tryk for at sætte et flueben () ud for den enhed, du ønsker at synkronisere, og tryk på Tilføj i bunden af skærmen.
BEMÆRK: Når du har tilføjet din enhed, kan du fuldføre opsætningsprocessen på et senere tidspunkt ved at trykke på Opret Forbindelse ud for enheden i menuen Synkronisering.
- Tryk på Næste for at fortsætte, og følg vejledningen på skærmen.
BEMÆRK: Sørg for, at din måler er maks. 3-6 m fra din mobilenhed (jo tættere desto bedre). Nogle målere skal tændes (med Bluetooth aktiveret), og nogle skal slukkes (dette er angivet under parringen). - Din Glooko-app begynder at søge efter Bluetooth-enheder. Når pop-up-vinduet Bluetooth-parringsanmodning vises, skal du trykke på Dan par.
BEMÆRK: Afhængigt af din enhed skal du muligvis indtaste en PIN-kode (som kan være hele eller en del af din målers serienummer) i din Glooko-app. Disse oplysninger kan generelt findes på bagsiden af din måler. - Hvis parringen lykkedes, bliver du omdirigeret til et skærmbillede, der bekræfter "Måler parret!". Tryk på Næste for at vende tilbage til menuen Synkronisering.
- Hvis parringen IKKE lykkedes, skal du sørge for, at din måler er inden for din mobilenheds rækkevidde, med Bluetooth slået til, og trykke på Prøv igen. Kontakt kundeservice for assistance, hvis du fortsat har problemer med at parre din enhed.
- Tryk på Synkroniser ud for den enhed, du ønsker at synkronisere, via menuen Synkronisering.
- Du får automatisk vist et selvstudium i synkronisering i appen. Tryk på Næste og følg vejledningen på skærmen for at fuldføre processen og synkronisere dine data.
BEMÆRK: Tryk på X-knappen i øverste venstre hjørne af skærmen for at springe dette selvstudium over. Skyd omskifteren ud for "Vis ikke dette selvstudium igen" mod højre for at skjule dette selvstudium fremover.
TIP: Hvis du har en Android-mobilenhed, har du mulighed for at aktivere baggrundsynkronisering af dine data, når du har fuldført din første synkronisering. Dette giver dig mulighed for automatisk at synkronisere dine diabetesmålerdata med Glooko. Se Automatisk synkronisering af diabetesmålere med Glooko® ved hjælp af baggrundssynkronisering (Android) for flere oplysninger om denne funktion.
Hvis du har problemer med at parre eller synkronisere din måler, bedes du kontakte kundeservice.