Du skal først forbinde din pumpe med din Contour Next Link 2.4-blodsukkermåler for at synkronisere dine Medtronic MiniMed 630G/640G/670G- og Guardian 3 CGM-data med Glooko. Du vil derefter være i stand til at uploade Contour Next Link 2.4-måleren via Glooko Uploader ved at følge anvisningerne i artiklen Hvordan uploader jeg diabetesdata på internettet via Glooko® Uploader (Personlig)?
Sådan forbinder du din Medtronic MiniMed-pumpe med din Contour Next Link 2.4-måler
Sørg først for, at du har både din MiniMed-pumpe og din Contour Next Link 2.4-måler i nærheden.
Opsætning af din måler
- Hold knappen Menu nede, indtil måleren tændes.
- Rul ned til dit sprog, og tryk på OK. Tryk på OK igen for at bekræfte.
- Tryk på OK , når meddelelsen Opret forbindelse til en MiniMed-pumpe? vises på skærmen.
- Tryk på OK.
- Tryk på Automatisk forbindelse.
Opsætning af din pumpe
Placér måleren på et bord eller lignende, og tag derefter pumpen i hånden.
- På MiniMed 630G-pumpen skal du vælge knappen Menu. På MiniMed 640G/670G-pumpen skal du vælge Vælg efterfulgt af Indstillinger.
- Vælg Hjælpeprogrammer.
- Vælg Enhedsindstillinger.
- Vælg Forbind enhed.
- Vælg Automatisk forbindelse på din pumpe.
- Tryk på pil ned, og vælg Fortsæt.
Sådan forbinder du pumpen med måleren
Placér måleren og pumpen ved siden af hinanden.
- Vælg Søg på din pumpe.
- Vælg Søg på din måler
Bemærk: Søgningen kan tage op til 2 minutter. - Kontrollér, at Enhedens serienummer på skærmbilledet Pumpe stemmer overens med Enhedens serienummer på din måler.
- Hvis de stemmer overens, skal du vælge Bekræft på pumpen.
- Kontrollér, at serienummeret på bagsiden af pumpen stemmer overens med serienummeret på skærmbilledet Måler .
- Vælg Næste på måleren.
- Meddelelsen Send automatisk resultater til pumpen? vises på skærmen. Vælg Altid for at indstille måleren til altid at sende målinger til pumpen hver gang du måler dit blodsukkerniveau.
- Vælg OK.
- Vælg det ønskede Datoformat.
- Tryk på OK. Du skal ændre dette på pumpen, hvis klokkeslættet/datoen er forkert.
- Vælg Accepter for at indstille Automatisk logføring til Fra.
- Tryk på Accepter eller Rediger advarsler for højt og lavt blodsukkerniveau. Følg din sundhedsudbyders anbefalinger vedrørende advarsler for højt og lavt blodsukkerniveau.
- Tryk på Accepter eller Rediger målintervallet. Tryk på Accepter igen for at bekræfte.
Når du har fulgt disse trin, er opsætningen fuldført, og du er klar til tage måleren i brug!