Klokkeslættet er nu...
Eller er det? Forkert dato/klokkeslæt på din Bayer Contour-, Contour XT-, Contour NEXT EZ- eller Contour NEXT ONE-måler kan forårsage problemer, når du forsøger at synkronisere med Glooko. Ved at følge nogle få trin kan du sikre, at dine data synkroniseres korrekt, når du forventer det.
Følg nedenstående trin for at ændre dato og klokkeslæt på din Bayer Contour-, Contour XT-, Contour NEXT EZ- eller Contour NEXT ONE-måler.
Trin 1: Tænd måleren, og vælg Indstillinger
Sørg for, at måleren er SLUKKET. Tryk på M-knappen og hold den nede i 3 sekunder. Et komplet skærmbillede vises kortvarigt efterfulgt af blinkende tal i øverste venstre hjørne af skærmen.
BEMÆRK: Disse indstillinger kan blive vist i en anden rækkefølge afhængigt af den anvendte Contour-måler.
Dette er ydermere en cyklisk proces, så du skal klikke dig igennem alle tidligere indstillinger for at komme til den specifikke indstilling, du ønsker at ændre. Hvis du f.eks. kun ønsker at ændre klokkeslættet efter indstilling af datoen, skal du klikke dig igennem indstillingerne, slukke for måleren, og trykke på og holde M-knappen nede i 3 sekunder for åbne indstillingerne igen.
Trin 2: Indstil klokkeslættet
- Kontrollér, at ikonet 12T blinker på skærmen, og tryk på ▲ eller ▼ for at vælge indstillingen 12T (med AM og PM) eller 24T (24-timers format).
- Tryk på M for at gemme indstillingen. Timetallet begynder at blinke. Tryk på ▲ eller ▼ indtil du kommer til det aktuelle timetal.
- Tryk på M for at gemme indstillingen. Minuttallet begynder at blinke.
- Tryk på ▲ eller ▼ for at vælge det aktuelle minuttal. Tryk på M for at gemme indstillingen. Hvis du har valgt en 12-timers tidsindstilling, begynder AM eller PM at blinke. Tryk på ▲ eller ▼ for at vælge AM eller PM.
- Tryk på M for at gemme indstillingen.
Trin 3: Indstil måned/dag-formatet
- m/d begynder at blinke. Tryk på ▲ eller ▼ for at vælge det ønskede format (m/d for måned/dag-format eller d.m for dag.måned-format).
- Tryk på M for at gemme indstillingen.
Indstil datoen
- Årstallet begynder at blinke. Tryk på ▲ eller ▼ for at vælge det aktuelle årstal.
- Tryk på M for at gemme indstillingen.
- Måneden begynder at blinke. Tryk på ▲ eller ▼ for at vælge måneden.
- Tryk på M for at gemme indstillingen.
- Dagen begynder at blinke. Tryk på ▲ eller ▼ for at vælge dagen.
- Tryk på M for at gemme indstillingen.
Måleren skifter nu til opsætning af lydindstillinger og indstillinger for standard/avanceret tilstand. Tryk på M gentagne gange for at springe disse skærmbilleder over og fuldføre opsætningen af klokkeslæt/dato.