Du kan manuelt tilføje forskellige typer data til din Glooko-mobilapp, herunder medicin, insulin, kost og motion samt brugerdefinerede noter, så de kan ses sammen med dine blodsukkerdata for at vise tendenser og mønstre.
Sådan tilføjer du en hændelse
- Tryk på Tilføj (+) på hovednavigationslinjen i Glooko-mobilappen.
- Vælg den hændelsestype, du vil tilføje: Medicin, Insulin, Kost, Motion eller Noter.
- Tryk på feltet Dato/klokkeslæt, og rediger datoen og klokkeslættet for hændelsen, om nødvendigt.
- Søg efter og/eller vælg (fra listerne Seneste, Hyppige eller Brugerdefineret) det eller de emner, du vil medtage i hændelsen, og tilføj alle relevante oplysninger.
- Tryk på Udført og/eller plussymbolet (+) for at tilføje emnet/emnerne.
- Hvis du vil tilføje flere hændelser (af forskellige typer) på samme tid, skal du skifte mellem hændelsestyperne øverst i menuen Tilføj hændelse og tilføje emner efter behov.
- Tryk på fluebenet (
) øverst til højre på skærmbilledet for at gemme din(e) hændelse(r).
Alle hændelser kan vises ved at trykke på ikonet Historik på hovednavigationslinjen i Glooko-mobilappen. Disse kan sorteres efter dato sammen med dine blodsukkerdata.
TIP: Hvis du tilføjer en kosthændelse, kan du søge efter madvaren, vælge mellem Seneste eller Hyppige madvarer, tilføje en Brugerdefineret madvare eller tilføje en hurtig Kulhydrater-indtastning, bruge stemmegenkendelse eller bruge stregkodescanneren. Efterhånden som du tilføjer kost, vises det samlede kulhydratindtag i bunden af skærmbilledet (udvid for at se kalorie-, fedt- og proteinindhold).